Aprilia er grundlagt lige efter anden verdenskrig da Cavaliere Alberto Beggio startede produktion af cykler i Noale udenfor Venedig. I 1962 blev firmaet til aktieselskab og i 1968 deltog sønnen Ivano Beggio i ledelsen. Det viste sig hurtigt at han interesse fokuserede sig om motorcykler og sammen med et par venner lavede han den første "Aprilia motorcykel" en 50kubik i guld og blå. Den skabte opmærksomhed og de første "knallerter" blev navngivet "Colibri", "Daniela" og Packi", men modellen der var mest i Ivano´s sjæl var crosscyklen "Scarabeo" der er produceret i forskellige 50 og 125 kubiks versioner mellem 1970 og ´79. I 1974 blev Ivano direktør, dette var også året for den første "ægte" motorcross racer, kørt af Maurizio Sgarzani i junior klassen. Med baggrund i den lavede man RC125 der blev presenteret i Milano. I 1976 og 1977 vandt Aprilia det italienske mesterskab i motocross. Alt dette med motorer leveret fra "Sachs", "Hiro" og "Rotax". I 1985 begynde de også at deltage i road-race, her udeblev resultaterne helle ikke, efter to år fik Loris Reggiani den første sejr i 250 klassen ved San Marino GP. Toalt set er det blevet til 13 kører mesterskaber og ni fabrikstitler.
I 1989 blev der ikke produseret ret mange motorcykler på over 250 kubik ud af de 18.000 der forlod fabrikken. Mellem ´89 og´91 blev der investeret 60milliarder Lire, med hensigt på udvikling af 25 ny modeller og 5 ny motorer inklusiv to V-twiner med 5 ventilet topstykker og kapasitet på 250 og 750kubik. Ud over fabrikken i Noale har Aprilia 3 fabrikker der producere solbriller, tilbehør og dele til fabrikationen af motorcykler.
Modelprogrammet i dag består af en del scooter modeller, RS125, RS250, Pegaso650, en række Mille modeller - herunder Tuono og ikke mindst CappaNor.
Aprilia har inden for de sidste år opkøbt andre italienske motorcykel fabrikker, nemlig Laverda og Moto Guzzi i 2000.

Jeg kender lidt til Aprilia da min kone kører en RS125, som jeg sniger mig til en tur på når jeg skal have pudset knæpuderne.

"Laverda Machine Agricole" er stiftet i 1873, hvor de producerede landbrugsmaskiner, hvilket de stadig gør. Efter anden verdenskrig var der mangel på transportmidler og Moto Laverda blev grundlagt af Francesco Laverda i 1947 med hjemsted i Breganze. Den første model "Laverda 75" blev præsenteret i 1950. Indtil midt i ´60erne blev kun lavet små motorcykler, men i ´66 kom en 650er med 52 hk og en tophastighed på 180km/t, et par år efter kom så 750kubikerne som blev det store gennembrud på motorcykel fronten. I 1973 investeres i en ny fabrik, næsten samtidig med at den tre cylinderede 1000er ser dagens lys. Og 1975 kommer en to cylindret 500 med otte ventiler.
Laverda har lavet forskellige utraditionelle konstruktioner, mest kendt er den med V6 motor, tegnet af Giulio Alfieri (der også har lavet Maserati´s V12 formel 1 motor). Epoken slutter næsten med SFC1000 som kommer i 1985. Derefter opstår økonomiske problemer og fabrikken står næsten stille i 10 år. Der har gennem de ti år været forskellige løsningsmodeller, men i 2000 bliver det Aprilia der tager over og i dag lever Laverda mærket på mindre motorcykler fra koncernen.
Jeg har en kollega der har et par Laverdaer i sin lejlighed - han har en motor på pelistat i stuen i stedet for et fjernsyn.

Moto Guzzi´s historie går helt tilbage til 1919, hvor de første tanker til en 500 kubiks en cylindret motor med 4 ventiler og overliggende knast løb gennem hoved på Carlo Guzzi. Denne debuterede i løbet Milano-Naples i 1921, men den første sejr kom i Targa Florio samme år, hvorefter den triumferede i en årrække. Den er grundstammen i Arione (førkrigsmodel) og Falcone modellen (efterkrigsmodel) .
I 1934 kom deres berømte 500 twin (der ligner nutidens Ducati motor), men krigen gjorde indtog og der blev lavet forskellige cykler til militæret både med hjul og bælter. Efter krigen var der mindre motorcykler der var brug for, Zigolo og Galletto - for bare at nævne et par stykker.
I 1955 kom den berygtede 8 cylindrede 500 kubiks V-motor, der straks gjorde sig godt på racerbanerne. De cykler vi kender i dag stammer fra V7eren der havde præmiere i 1967. Den grundmotor har ynglet alt fra V35 til Le Mans og California. Men manglen på nytænkning førte gennem 90érne til økonomiske problemer, der efter flere løsningsmodeller med bl.a. Deuche Bank og KTM endte med at Aprilia købte Moto Guzzi i 2000.
I dag lever bl.a. modeller som California, Jackel (en nøgen California), V11 (videreudviklet Le Mans).
Jeg har selv kørt Guzzi i 12år, så jeg kender lidt til det. I den tid jeg kørte tværstillet var jeg bl.a. redaktør af den danske Guzzi klubs blad "Targa Florio", og med i bestyrelsen.

Moto Morini er grundlagt i 1946 af Alfonso Morini og er beliggende i Bolonga. De har fra starten produceret lette terrængående motorcykler med totakts motorer på 125 og 175 kubik, hvilket var meget populært Italien på det tidspunkt. Der blev i 1963 vundet GP på en firtakt på 250 kubiks dohc med Tarquinoi Provini som fører, og med stor succes. En kører som Giacomo Agustini startede også på Morini, før han gik over til MV.
I 1973 kom så det vi i dag kender som Morini, nemlig den 72 graders V-motor, der er startede som 350 kubik, men også er lavet i både 250 og 500.
I alt er lavet mere end 85000 cykler med denne motor. Efter et halv hjeret forsøg på at lave en 500 kubiks turbo model, blev firmaet solgt til Cagiva i 1987.
Den første model der kom efter overtagelsen var en cykel i Massimo Tamburini design, nemlig Dart - en total indkapslet cykel. Men det var "custom" cyklen Excalibur der sørgede for at der kom penge ind. Da Cagiva solgte Ducati til TPG var Morini med i salget. Morini var dog kun et "mærke" på det tidspunkt, for der blev ikke lavet cykler med Morini på tanken. Navnet blev solgt igen i 1999 - til et italiensk firma ved navn "Motori Franco Morini", og ja Franco er fætter til Alfonso.
I slutningen af 2004 blev der på udstillinger vist en stor twin med Morini på tanken, så tiden vil vise…, og det gjorde den så i foråret 2006 hvor deres smukke 1200 modeller blev presenteret.